
Jeg har altid haft en kæmpe interesse for mennesker og den menneskelige psyke: hvad er årsagerne bag vores adfærd, og hvordan kan vi selv være med til at forme, hvordan vi har det. Jeg er dykket dybt ned i forståelsen af dette og ikke mindst i metoder og værktøjer til at hjælpe med at håndtere de svære sider i livet primært gennem min uddannelse som psykoterapeut.
Jeg har selv mødt væsentlige udfordringer i mit liv, som bl.a. stress, kronisk sygdom og traumer, og jeg har gennem arbejdet med min egen udvikling gennemgået en fundamental helingsproces. Det er derfor med en enorm glæde, men også ydmyghed, at jeg nu hjælper mennesker med udvikling af nogle af de dybeste lag og svære udfordringer i livet.
Min vision er at højne vitaliteten hos såvel den enkelte som for vores samlede samfund.
Vitalitet betyder: livskraft, styrke, livsmod, livsappetit - indre kraft, der giver lyst og energi til at vokse, udfolde sig og trives.
Min mission er at hjælpe mig selv og andre til at være i livet på den måde, der giver allermest tilfredshed og livsglæde.
Livet bliver meget lettere, når vi ved, hvad der giver os glæde og vi lever derefter. Dette er min fineste opgave at hjælpe med - for i et sådant 'miljø' er det svært for ulykkelighed og sygdomme at overleve.
