Udtalelser fra klienter

"Som psykoterapeut er Thrine utrolig tillidsvækkende, og hun skaber med sin udstråling et trygt rum fyldt med ro og varme. Et sted hvor jeg turde sænke paraderne og tage imod Thrines hjælp. At kroppen husker oplevelser/traumer vidste jeg godt før mit forløb hos Thrine, dog vidste jeg intet om, hvordan psykoterapi praktiseres eller hvad/hvordan det kan hjælpe kroppen og sindet med at hele og stå et bedre sted.  Med Thrines hjælp fik jeg forløst forskellige oplevelser, som har blokeret for og drænet min energi. Det gav mig fornyet selvindsigt i flere af mine relationer, og jeg føler mig i dag mere fri og let i mine relationer."
Mette Urup
"Det at snakke med Thrine har været enormt rart, trygt, afslappende og lettende. Jeg har fået meget mere ro i min hverdag. Jeg har lært at kunne tackle de dårlige tanker, som kunne ske at dukke op. Jeg har fået et langt bedre syn på mig selv og en langt bedre forståelse af, hvorfor jeg er, som jeg er. At det er okay, at jeg reagerer, som jeg gør, hvor andre måske ikke gør. Jeg har lært, at jeg er god nok, og lært mig selv meget bedre at kende. Nu kan jeg langt bedre kontrollere min krop og kan finde meget hurtigere tilbage til det trygge igen. Mine tanker løber ikke længere afsted med mig. Det har været en skøn personlig rejse."
Line Olesen
"Thrine skaber en utrolig tryg atmosfære, hvor jeg har været i stand til at åbne fuldstændig op omkring mine problemer. Thrine har i kombinationen af sin varme og skarpe spørgsmål hjulpet mig til at finde ind til kernen af mine udfordringer. Jeg har tidligere prøvet andre former for terapi, som desværre ikke har haft den største effekt, men Thrines evne til at få mig til at slappe af og guide mig til virkelig at forstå, hvad der foregår indeni og hvorfor, har resulteret i nogle store gennembrud. Jeg har stadig noget at arbejde med, men jeg er ovenud optimistisk omkring, at jeg vil komme helt igennem mine udfordringer. Allerede efter få sessioner oplevede jeg en mærkbar forskel i min livskvalitet. Thrine er altid meget engageret og hendes store empati skinner igennem. Jeg er meget taknemmelig for hendes vedholdende hjælp og støtte, som har skabt et vendepunkt i mit liv"
Sebastian
"Jeg var stresset, og det gik kun en vej, og det var ned. Med Thrines hjælp fik jeg vendt kurven, og jeg har nu fundet tilbage til mit "gamle selv", hvor jeg er glad og optimistisk. Jeg har lært mig selv meget bedre at kende, og ved, hvordan jeg undgår stress, fordi jeg reagerer meget mere hensigtsmæssigt i forskellige situationer. Forløbet har virkelig gjort en forskel i mit liv."
Anonym